tirsdag den 9. marts 2010

Det vildeste garn-indkøb!


Endelig, endelig er jeg igen på ferie i mit lille hus i Chepelare i det sydlige Bulgarien. Jeg elsker bjergene, byen og vennerne hernede - og rent faktisk er huset meget, meget bedre end det jeg bor i derhjemme. Her er der rigtigt god mobildækning, jeg har 100 MB Internet - og mere end 100 TV kanaler. Alting er meget billigere hernede og vi går næsten på restaurant hver dag, noget jeg slet ikke har råd til i DK mere.
En af de ting jeg har glædet mig rigtigt meget til er at gå shop-amok på det ugentlige marked. Og i dag oprandt så dagen hvor jeg fik købt helt vildt meget garn.
Alt i alt har jeg købt 2,3 kg - og den samlede pris var lige under 200 kr. Se det er da til at forstå.
Før jeg tog afsted bestilte jeg bogen "Vendestrik" af Hanne Meedom og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang med nogle af alle de nye projekter. Det er dejligt at have noget at se frem til, så bliver det ikke så hårdt at komme hjem.

4 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud med alt det garn. Kunne du ikke fortælle lidt om hvad det er for noget garn?
    Merete

    SvarSlet
  2. Uha da da - et farligt sted at tage hen, når der er garn til de priser!!! Lækkert ser det ud :-)

    SvarSlet
  3. Uha det lyder som et farligt sted at komme, der ville jeg da også gerne ned.

    SvarSlet
  4. Det var godt nok meget garn til så lidt penge, men det skal jo også kunne være i kufferten hjem husk det.

    SvarSlet