torsdag den 18. marts 2010

Helt fantastisk garn!

Kære bloglæsere
Jeg har nu været hjemme i 3-4 dage og det har som altid været en kold tyrker at vende tilbage til hverdagen. Men så er det jo dejligt når man har noget nyt spændende garn at strikke af. Det er foreløbig blevet til to babyting af det baby-garn jeg fandt i Bulgarien. Garnet var med vores øjne billigt, men det var det dyreste i butikken ;-). OG det er helt fantastisk blødt og dejligt at strikke af! Jeg er også vild med farverne som er anderledes end dem man ser herhjemme.

Den første ting blev denne vendestrik jakke i str. 2 år. Der er brugt lidt under 150 gram.



Jeg har ikke kunnet lade være med at medbringe trøjen i løbet af ugen, og den vækker virkelig stor opsigt, både p.g.a. farverne og det bløde garn!

Det er jo en ekstra anspore så jeg måtte straks igang med én af de andre farver, og jeg startede med denne lille "fisk" for at tjekke strikkefastheden.

Garnet blev købt fordi min bedste ven skal være bedstefar - og vi ved ikke hvad det bliver. Her en bindejakke fra Drops´i str. 1/3 mdr.. Den er simpelthen super lækker og blød! Det næste projekt sidder allerede på pindene.

fredag den 12. marts 2010

Flere vilde garnindkøb

Torsdag kørte vi ned ad bjerget til den nærmeste store by. Her er der to store og meget velassorterede garnforretninger som jeg var nødt til at besøge ;-). Det var faktisk enormt svært at vælge - og at begrænse sig! Her blev der udelukkende købt farveskiftegarn - ialt 18 nøgler af 100 gram - 1,8 kg, i lidt forskellige tykkelser. Alle uld med akryl. To af nøglerne er print-strømpegarn som vi kender det hjemmefra og det kostede 16 kr. for 100 gram.

Til dem af jer der undrer sig over hvordan det kan være i kufferten, så kan jeg fortælle at jeg havde en ekstra sportstaske med herned - og jeg har aldrig tøj med frem og tilbage, for jeg har tøj hernede i huset.

Jeg var også i syforretningen for at købe knapper. De koster så godt som ingenting. Jeg brugte ca. 40 kr på de viste knapper, sikkerhedsnåle, 100 gram pelsgarn og en rundstrikkepind på 3,5mm. Alt i alt har jeg brugt lige omkring 500 kr. på garn og tilbehør - inklusive det jeg købte på markedet i tirsdags.

onsdag den 10. marts 2010

Bulgarske sokker



Selvfølgelig har man stolte strikke traditioner i Bulgarien. Når man skal feste så tager man folkedragten på og hertil hører de flotteste hjemmestrikkede sokker. Her ses et par meget mønstrede til kvinder og et par mere enkle til mænd.

Gul sne + udsigten




Her får I lige lidt af udsigten fra mit hus.
Vi har oplevet et mærkeligt fænonem hernede: Gul sne. Det er et sikkert forårstegn! Det sker når vinden kommer fra syd og bringer sand fra Sahara med sig. Man tror virkelig at der er noget galt med øjnene ;-).

Min dejlige feriekat



Siden sommeren 2006 har jeg haft en lille kat her i Chepelare. Det er godt nok den smarteste kat jeg nogensinde har kendt. Hun er meget, meget intelligent! Hver gang jeg er her så flytter hun ind som om hun er på wellness ophold ;-). Når jeg ikke er her er hun naboens udekat - men hun bor stort set i mit brændeskur. Det er lykkedes mig at få mine bulgarske venner til at forstå at de skal holde øje med hende og fodre hende. Så denne gang er hun tyk og rund og har en meget tyk pels. Dejligt!
Hun får tit killinger - og afleverer dem meget gerne her i huset. Så lærer hun dem at jeg ikke er farlig - selv om mennesker generelt er farlige.

tirsdag den 9. marts 2010

Det vildeste garn-indkøb!


Endelig, endelig er jeg igen på ferie i mit lille hus i Chepelare i det sydlige Bulgarien. Jeg elsker bjergene, byen og vennerne hernede - og rent faktisk er huset meget, meget bedre end det jeg bor i derhjemme. Her er der rigtigt god mobildækning, jeg har 100 MB Internet - og mere end 100 TV kanaler. Alting er meget billigere hernede og vi går næsten på restaurant hver dag, noget jeg slet ikke har råd til i DK mere.
En af de ting jeg har glædet mig rigtigt meget til er at gå shop-amok på det ugentlige marked. Og i dag oprandt så dagen hvor jeg fik købt helt vildt meget garn.
Alt i alt har jeg købt 2,3 kg - og den samlede pris var lige under 200 kr. Se det er da til at forstå.
Før jeg tog afsted bestilte jeg bogen "Vendestrik" af Hanne Meedom og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang med nogle af alle de nye projekter. Det er dejligt at have noget at se frem til, så bliver det ikke så hårdt at komme hjem.

Kaffe Fasset strik fra 90'erne



Jeg truede for noget tid siden med at sætte fotos på af noget af mit Kaffe Fasset strik. To af de flotteste sweatre har boet i huset i Bulgarien de seneste år, så jeg lovede mig selv at huske på at fotografere dem næste gang jeg var hernede. Her kommer de så. De er begge strikket i helt almindeligt billigt akrylgarn i begyndelsen af 90'erne og de har holdt fantastisk godt. Jeg vasker dem i maskine - og tørretumbler dem... Jeg strikkede også et par stykker i uld, men de er forlængst slidt op...

Bemærk venligst bagsiden - jeg var skam på strikkekursus for at lære teknikken ;-)

torsdag den 4. marts 2010

Baby undertøj i str. 3-6 mdr.

I dag er store monteringsdag. Udover en tunika og en drengesweater som I kan se længere nede på siden har jeg også fået strikket kanter på et sæt babyundetøj i bomuld. Opskriften er fra Femina nr. 32, 1991.
Da vi endnu ikke ved om det er en dreng eller en pige, så har jeg valgt en sart grøn til sommerfuglene i hønsestrik.


Når jeg skal sidde og koncentrere mig om at montere, så sker det at jeg trænger til en pause. Så jeg har flere gang været en tur omkring garnkurvene for at planlægge de næste projekter. Og sørme om ikke jeg fandt et par strikkede sokker i str. 2 år til Frida, de matcher en jakke jeg strikkede til hende før jul. Gad vide hvorfor de var gået i glemmebogen? Nå, nu er enderne hæftet så Kristina kan få dem.

Nu har jeg lige holdt mandtal over ufo'er. Det viser sig at der stadig er 5 ting på pind - og en ting klar til montering, selvom jeg i dag har færdiggjort 5 ting. Så det vil jeg fejre lige om lidt - ved at starte på noget nyt, nemlig en babyhue i samme garn som undertøjet.

Tunika str. 1 år m.m.

Her er den så, den lille grå-lilla-mixede tunika jeg startede på i lørdags. For i dag er det nemlig én af de dage hvor jeg bliver færdig med forskellige projekter :-).

I går lykkedes det mig at starte på en tunika til - i str. 2 år til Frida. Stadig i mix-bomuld fra Kvickly, men denne gang i stærkere farver. Frida's mor er nemlig ikke til pastelfarver. Utroligt som det "trækker" med at få ideer omsat til realiteter... Og så var jeg pludselig oppe på 6 ting på pindene - og det er simpelthen for meget. Så jeg måtte højtideligt love mig selv at starte med at montere mindst to ting her til morgen.

Derfor fik jeg her til morgen monteret tunika'en til Lotte. Jeg er vild med farverne og er rigtigt glad for resultatet. Dernæst fik jeg også monteret en restestrik drenge-sweater til Røde Kors, den er da blevet rigtigt god. Og, og, og jeg er i fuld gang med ribkanterne på babysættet. Mon ikke jeg så får fortsat på hulborten på bindesjalet bagefter?. Nå, det må vise sig.

Galop'erende statititis

Efter at have strikket en times tid på hulbort-kanten til bindesjalet, se nedenfor, så gik den vilde jagt ellers i gang, for jeg skulle have noget enkelt strikketøj med på venindebesøg om aftenen.
Jeg havde ellers gang i flere ting. Der er jo stadig et "øjne i nakken" sjal på pindene, men der skal tælles meget.
Der er også et lille bomulds-baby-sæt på pindene. Min allerbedste ven Andreas skal være farfar til sommer, og jeg fik jo noget bomuldsgarn på tilbud i Kvickly, den dag jeg købte mohair garnet til "øjne i nakken". Jeg fik faktisk 10 nøgler garn til 100 kr. hvilket er fint når man skal klare sig for sygedagpenge. På det tidspunkt anede jeg ikke havd jeg skulle bruge garnet til - jeg måtte bare eje det. Så jeg er faktisk ret stolt over at jeg allerede har fundet ud af hvad det skal bruges til.

Men, nej - der skal jo bruges masser af lys, når kanterne skal strikkes op...
Der ligger godt nok altid et sokke-strikketøj klar til den slags besøg. Men det gad jeg ikke.
For mig er der sådan set tre slags dage, dem med startitis, dem hvor jeg får monteret fra bunken - og så de dage "hvor jeg mangler garn".
I lørdags var det faktisk én af de sidst nævnte dage, men butikkerne havde lukket da jeg blev rastløs, fint nok, så sparede jeg nok nogle penge. Jeg havde alle garnkurvene fremme for at se om der mon var noget garn jeg havde glemt. Det var der ikke. Hmmmfff.
Men efter en times tid på Internettet, så var beslutningen truffet. En Tunika i str. 1 år til lille dejlige Lotte. Garnet var noget lys-lilla-mix boumldsgarn fra Kvickly - 4 nøgler til 3 nøgler's pris. Den strikkes nedefra på rundpind nr. 3 så jeg regnede med at have nok at strikke på til en hel aften.
Men det betød så samtidigt at jeg havde gang i 5 forskellige ting på én gang...

Traditionelt bindesjal, 2.

Det gik faktisk hurtigt med at strikke den "kedelige" del af bindesjalet.
Allerede i fredags kunne jeg lukke af.


I lørdags begyndte jeg så på den strikke hulbort-kant. Men eftersom jeg skulle besøge en veninde om aftenen, så besluttede jeg efter en tims tid at starte på noget der var nemt at strikke. Noget jeg stort set kan strikke i søvne, for vi snakker jo - så det skal ikke være noget hvor der skal tælles ;-)