onsdag den 18. maj 2011

2 x overspring



Jeg har haft en strikkekrise... Faktisk en meget alvorlig krise.
Jeg har ikke kunnet finde på noget at strikke...

Så jeg har strikket et par tasker til af det tykke uld jeg fik af min veninde.
Opskrifterne har jeg selv fundet på...
Håber at nogen vil købe dem, for jeg har slet, slet ikke brug for alle de tasker...
Skulderremmene kan justeres. Bedre fotos kan sendes - tror jeg nok ;-)

Valket gammel trøje


Det hænder faktisk også at jeg syr.
Her ses resultatet af et lidt vildt forsøg. Jeg havde en gammel Ren/Green sweater, slidt og hullet. Så kom jeg på at vaske den i vaskemaskinen ved 60 gr. Derefter blev der klippet og regeret. Resultatet blev en computertaske med lommer til mus og transformer, en lille skuldertaske med inderlomme samt en skuldertaske til min mobilos.

Endnu en vest



Det er nu godt med en varm vest i disse dage.

Opskriften er fra garnstudio .com.

Og garnet er Lana Gold Batik fra Strikkeklubben Hobi, et dejligt farveskiftende uld blandingsgarn.

Sjalsnålen er fundet på det lokale loppemarked for 2 kr.

Valket taske



Denne lille søde ting med mønster er strikket af noget af det uld jeg fik af min veninde.
Jeg har valket den ganske lidt - ved 30 gr. for at mønstret ikke skulle forsvinde.

Opskriften var på engelsk...

Skuldertaske med foer



Denne meget specielle taske måtte jeg bare eje. Den er fra Creative Knitting marts 2011. Garnet er noget "overskuds" uld jeg har købt af en webstrikker i Hørsholm.
Jeg har foret den med noget tyndt uldstof.
Jeg beklager den forringede billedkvalitet. Er ikke gode venner med mit kamera.
Farven er tættest på virkeligheden på det billede med et udsnit af tasken.

Trøstekøb




Hvorfor købe garn, når man har alt for meget? Jeg er sikker på at I alle kender det. Det her faldt jeg over hos Bent Møller i Store Heddinge. Her kan man købe flere kendte kvaliteter til særdeles fornuftige priser. Og når der så ligger 11 ngl. Canada til halv pris i én af mine favoritfarver, ja, så kan jeg altså ikke modstå det.
Vesten er fra garnstudio.com. Puls- og benvarmere blev strikket af resten af garnet.
Der har været god brug for sættet, for jeg bor på det koldeste sted i Danmark. Mens resten af landet havde temperaturer over 20 havde vi 13 gr og en kold østenvind her...

Computermus?


Her er lidt nyt legetøj til kattene. Strikket af tyk uld og derefter vasket i vaskemaskinen.

Magic



Dette korte skuldersjal er strikket af 100% uld - egen import - Magic hedder det. Og det er da et godt navn med disse magiske farver. Opskriften var på engelsk, mere kan jeg ikke huske...

Vikingetrøje oversize

Beklager at jeg ikke er god til at opdatere denne blog. Mit liv er til tider temmelig kaotisk...
Men nu skulle det altså være, så her kommer de par måneders strik.

Nu jeg havde fået alt det dejlig uld, skulle jeg finde på noget at strikke af det. Der var især meget af en dejlig brun-beige.
For snart meget lang tid siden købte jeg opskriften Vikingetrøje af Rasmilla. Den ville jeg gerne lave til mig selv. Med en strikkefasthed på 14,5 ville den blive bred nok hvis jeg strikkede efter str. 12 år. Jeg fulgte opskriften slavisk, så den er blevet meget lang, rigtigt meget dejlig lang. Da jeg fandt ud af hvor lang den var blevet, tjekkede jeg ærmelængden. Og godt det samme for det viste sig at de var lige tilpas, på det tidspunkt. Trøjen strikkes ovenfra så det var nemt at tilpasse ærmelængde m.m. Hætten er også strikket kortere.

fredag den 18. marts 2011

2 x Nessie + 1




Disse tre tørklæder er fra før jeg fik sækkene med garn.
Jeg har altid et nemt strikketøj med i tasken...
Men monterings-Åge har holdt ferie, så derfor kommer de først med nu. Et eller sted på det store Internet stødte jeg på en opskrift på et dejligt tørklæde der hed Nessie. Jeg måtte straks i gang med nogle rester... Så der blev hurtigt strikket to. Og det blå er efter en opskrift fra Drops.

Valkede sutsko



Først på vinteren strikkede jeg et par sutsko af noget bulgarsk uld. De har siddet på mig siden. De er dejligt varm og så kan de vaskes i vaskemaskinen. Men det har været hårdt - og koldt - at undvære dem når de skulle vaskes - Så selvfølgelig skulle jeg lige strikke et par til.
Der er kæmpe mængder af det orange uld - i forskellige kvaliteter og da garnet allerede er klippet i stumper og stykker, har jeg skiftet kvalitet hver gang garnet var brudt. Det har givet et fantastisk flot farvespil, synes jeg.
Her ses et foto med en af de "gamle" og de to nye før vask. Og så selvfølgelig et foto af det valkede par. De er dejligt tykke og meget varme. Og er allerede taget i brug...

Valkede luffer


Jeg har frosset som en lille hund hele vinteren. Og jeg har længe ønsket mig at par valkede luffer. Men jeg har ikke været parat til at købe 300 gram dyr uld...
Så med alt det uld jeg har fået var det jo oplagt at strikke et par. Opskriften er en gammel fotokopi...

Valket taske


Denne opskrift hedder noget med Tequila, den er dansk og er gratis og fundet et sted på Internettet...
Noget af garnet filtede ikke så meget som ønsket - men den er da blevet fin alligevel.

Filtede tøfler


Py-ha, det er næsten stressende at få så meget garn! Men jeg måtte jo straks i gang med at afprøve ulden - kan den filte?
Der er to sække med uld garnnøgler. Nøglerne består af stumper i varierende længde. Men det betyder jo ikke så meget hvis man kan strikke noget der kan valkes.
Og ja, det kan det meste af det. Mærkeligt nok er der noget af det der ikke filter...
Men disse tøfler er blevet gode. Billedet viser før og efter. Det imponerer mig altid hvor meget større man skal strikke tingene, for at de bliver gode

Juhuu - OG pladsproblemer


I fredags fik jeg besøg af en veninde fra det jydske. Hun havde garn med til mig. Meget garn. Faktisk 4-5 fulde affaldssække. Mestendels uld, men også bomuld og effektgarner.
Så der er gået en del timer med at sortere og tjekke og planlægge :-). Det betød bl.a. garn over det hele ude i entreen. Det var kattene tilsyneladende glade for... Hver gang jeg ser de tre ligge sammen, kommer jeg til at tænke på en kendt dansk dyrepsykolog der påstår at katte ikke er flokdyr... Det ved mine ikke så de ligger tit sammen alle tre...

Hun viste mig også nogle smykker en hun kendte havde strikket/hæklet. Så her er et forsøg på at kopiere dem - alene ud fra hukommelsen. Men de er da blevet ganske gode.

Lun sweater


Så skete det endelig - monterings-Åge har været på besøg. Og nu er det så på høje tid at få opdateret bloggen. Dette dejlige sæt er strikket i blandingsgarnet Nakolen fra Strikkeklubben Hobi. Sweateren er fra det amerikanske tidsskrift Creative Knitting og halsdimsen er inspireret af en opskrift fra Drops.

mandag den 14. februar 2011

Nyt garn ankommet


Se lige det her. Det er 100% uld - og det koster kun 37,50 for 100 gram. Mere på www.hobistrik.dk en af de nærmeste dage. Jeg har kun fået 4 forskellige farvekombinationer - og der er ikke kommet ret meget, sååhh, først til mølle :-)
Beklager det lidt slørede foto...

Frugt er sundt


så der er da også kommet lidt mere i frugtkurven. Der er brugt akrylrester - mest nissegarn og også andre stumper.

En kurvetaske -


eller en taskekurv. Vælg selv. Jeg havde brug for en opbevaringsting til pulsvarmere, handsker m.m. og fandt denne gratis opskrift et sted ude i cyberspace - men kan ikke huske hvor.
Den er strikket med 6 tråde tyndt garn på pinde nr. 8.

Skønheden og udyret


Det er faktisk helt vildt så mange sære ting man kan finde strikkeopskrifter på!
Jeg er i gang med at forsøge at få brugt smårester, så det var oplagt at strikke disse to - begge strikket af strømpegarn.

søndag den 6. februar 2011

Lidt til frugtkurven


Jeg havde egentlig tænkt mig at der skulle strikkes små meget røde pigeon æbler til jul, men det nåede jeg aldrig. Men da jeg fandt opskriften på strikkede pærer, kom jeg i tanke om det igen.
Jeg startede med at strikke den grønne pære. Princippet blev herefter genbrugt til det røde æble. Og igen er det hele strikket :-).
Planen er at der skal strikkes flere forskellige frugter så jeg har til en hel frugtkurv.

Lace armbånd + flettet armbånd



Jeg ledte også efter opskrifter på strikkede armbånd og to af de opskrifter jeg fandt blev straks omsat til virkelighed, for de perfekte rester lå lige der i posen og råbte på netop disse opskrifter.
På det orange/pink armbånd kunne jeg strikke det hele.
Men på det mokkafarvede måtte hæklenålen i krig til knaphullerne. Jeg kan godt hækle men kun til husbehov - jeg kan ikke følge en opskrift... og da slet ikke hvis den er på engelsk.
Der var garn nok til en halskæde, så den måtte jo også lige laves. Så nu er endnu to små nøgler garn udryddet. Dejligt.

En lille blomst



Da nålepuden var færdig surfede jeg lidt - (mest på Ravelry) for at finde en strikket rose. De fleste blomster er hæklede, men der må være andre end mig der foretrækker at strikke.
Jeg fandt en strikket rose, oven i købet gratis.
Men jeg fandt også denne sjove trompetblomst - også gratis. Jeg kunne med det samme se at det ene lille garnnøgle i resteposen ville være perfekt til selve blomsten - farveskiftene kommer fra garnet.
Så her er den.

En cupcake nålepude



Opskriften på denne sjove ting var gratis - på engelsk - fundet på en blog og den skulle bare prøves. Så det blev søndagens første projekt. Farven på toppen minder mig meget om blåbær - mums.

Igen er det små rester der er brugt. Herligt!

Flere halskæder






Og så blev lørdagen ellers brugt på at fremstille en masse strikkede halskæder af diverse rester.

Jeg har hygget mig gevaldigt over at få bugt med nogle af de små rester der ellers er svære at anvende.

Nu bliver det spændende om jeg kan få dem solgt næste gang jeg går på loppemarked.

Hvis du nu skulle sidde derude bag skærmen og tænke; nøj, den vil jeg have, om en af dem (eller flere?), så send mig en besked ;-)

2 huer til


Denne vinter uden bil og med langt til stationen har virkelig lært mig nødvendigheden af at gå med hue. Jeg har længe ledt efter noget velegnet tykt grønt garn til en fornuftig pris. Så da Netto forleden havde grønt tykt strømpegarn røg der er par nøgler i kurven. Et par dage efter så jeg noget meget specielt garn i Tiger i Køge, så det måtte også med hjem.
Faktisk burde jeg ikke købe garn, jeg har rigeligt. Så ikke flere impulskøb. Garn til specifikke projekter må dog godt købes, og så er det bare om at få strikket inden jeg glemmer hvad jeg har købt garnet til ;-). Begge huer er mere eller mindre strikket ud af hovedet.

fredag den 4. februar 2011

Strikkede smykker


Kan man strikke smykker?

Ja, det kan man ;-)
Jeg har brugt rester af strømpegarn og perler fra Tiger.

Den sorte halsting er fra Creative Knitting.

Halskæderne med bladene er inspireret af en opskrift fra Berocco.

Vest i vendestrik


Denne vest er kraftigt inspireret af Hanne Meedom's bog om Vendestrik. De grønne striber er strikket af Jette - fra Hjertegarn og de hvid, rosa, pink striber er Bebe Batik fra www.hobistrik.dk.

torsdag den 3. februar 2011

Kan I huske Kermit?


Jeg var helt vild med Kermit, jeg havde sågar en Kermitdukke. Men den er desværre forsvundet for år tilbage.
Pludselig forleden da jeg surfede fandt jeg en strikket frø. Og så var det jo bare at gå i gang. Han blev strikket af en rest Dansk Pelsuld. Øjnene havde jeg liggende. Jeg skal lige have surfet lidt mere, så jeg kan lave hans krave som var takket. Når den er kommet på, vasker jeg ham i vaskemaskinen. Og mon ikke jeg kan finde en stor nøglering som han kan hænge på.
Jeg modificerede arme og ben lidt - lavede bl.a. tæerne længere. Opskriften er fundet på http://www.spudandchloe.com/blog/2009/07/ribbit-free-pattern/