mandag den 14. februar 2011

Nyt garn ankommet


Se lige det her. Det er 100% uld - og det koster kun 37,50 for 100 gram. Mere på www.hobistrik.dk en af de nærmeste dage. Jeg har kun fået 4 forskellige farvekombinationer - og der er ikke kommet ret meget, sååhh, først til mølle :-)
Beklager det lidt slørede foto...

Frugt er sundt


så der er da også kommet lidt mere i frugtkurven. Der er brugt akrylrester - mest nissegarn og også andre stumper.

En kurvetaske -


eller en taskekurv. Vælg selv. Jeg havde brug for en opbevaringsting til pulsvarmere, handsker m.m. og fandt denne gratis opskrift et sted ude i cyberspace - men kan ikke huske hvor.
Den er strikket med 6 tråde tyndt garn på pinde nr. 8.

Skønheden og udyret


Det er faktisk helt vildt så mange sære ting man kan finde strikkeopskrifter på!
Jeg er i gang med at forsøge at få brugt smårester, så det var oplagt at strikke disse to - begge strikket af strømpegarn.

søndag den 6. februar 2011

Lidt til frugtkurven


Jeg havde egentlig tænkt mig at der skulle strikkes små meget røde pigeon æbler til jul, men det nåede jeg aldrig. Men da jeg fandt opskriften på strikkede pærer, kom jeg i tanke om det igen.
Jeg startede med at strikke den grønne pære. Princippet blev herefter genbrugt til det røde æble. Og igen er det hele strikket :-).
Planen er at der skal strikkes flere forskellige frugter så jeg har til en hel frugtkurv.

Lace armbånd + flettet armbånd



Jeg ledte også efter opskrifter på strikkede armbånd og to af de opskrifter jeg fandt blev straks omsat til virkelighed, for de perfekte rester lå lige der i posen og råbte på netop disse opskrifter.
På det orange/pink armbånd kunne jeg strikke det hele.
Men på det mokkafarvede måtte hæklenålen i krig til knaphullerne. Jeg kan godt hækle men kun til husbehov - jeg kan ikke følge en opskrift... og da slet ikke hvis den er på engelsk.
Der var garn nok til en halskæde, så den måtte jo også lige laves. Så nu er endnu to små nøgler garn udryddet. Dejligt.

En lille blomst



Da nålepuden var færdig surfede jeg lidt - (mest på Ravelry) for at finde en strikket rose. De fleste blomster er hæklede, men der må være andre end mig der foretrækker at strikke.
Jeg fandt en strikket rose, oven i købet gratis.
Men jeg fandt også denne sjove trompetblomst - også gratis. Jeg kunne med det samme se at det ene lille garnnøgle i resteposen ville være perfekt til selve blomsten - farveskiftene kommer fra garnet.
Så her er den.

En cupcake nålepude



Opskriften på denne sjove ting var gratis - på engelsk - fundet på en blog og den skulle bare prøves. Så det blev søndagens første projekt. Farven på toppen minder mig meget om blåbær - mums.

Igen er det små rester der er brugt. Herligt!

Flere halskæder






Og så blev lørdagen ellers brugt på at fremstille en masse strikkede halskæder af diverse rester.

Jeg har hygget mig gevaldigt over at få bugt med nogle af de små rester der ellers er svære at anvende.

Nu bliver det spændende om jeg kan få dem solgt næste gang jeg går på loppemarked.

Hvis du nu skulle sidde derude bag skærmen og tænke; nøj, den vil jeg have, om en af dem (eller flere?), så send mig en besked ;-)

2 huer til


Denne vinter uden bil og med langt til stationen har virkelig lært mig nødvendigheden af at gå med hue. Jeg har længe ledt efter noget velegnet tykt grønt garn til en fornuftig pris. Så da Netto forleden havde grønt tykt strømpegarn røg der er par nøgler i kurven. Et par dage efter så jeg noget meget specielt garn i Tiger i Køge, så det måtte også med hjem.
Faktisk burde jeg ikke købe garn, jeg har rigeligt. Så ikke flere impulskøb. Garn til specifikke projekter må dog godt købes, og så er det bare om at få strikket inden jeg glemmer hvad jeg har købt garnet til ;-). Begge huer er mere eller mindre strikket ud af hovedet.

fredag den 4. februar 2011

Strikkede smykker


Kan man strikke smykker?

Ja, det kan man ;-)
Jeg har brugt rester af strømpegarn og perler fra Tiger.

Den sorte halsting er fra Creative Knitting.

Halskæderne med bladene er inspireret af en opskrift fra Berocco.

Vest i vendestrik


Denne vest er kraftigt inspireret af Hanne Meedom's bog om Vendestrik. De grønne striber er strikket af Jette - fra Hjertegarn og de hvid, rosa, pink striber er Bebe Batik fra www.hobistrik.dk.

torsdag den 3. februar 2011

Kan I huske Kermit?


Jeg var helt vild med Kermit, jeg havde sågar en Kermitdukke. Men den er desværre forsvundet for år tilbage.
Pludselig forleden da jeg surfede fandt jeg en strikket frø. Og så var det jo bare at gå i gang. Han blev strikket af en rest Dansk Pelsuld. Øjnene havde jeg liggende. Jeg skal lige have surfet lidt mere, så jeg kan lave hans krave som var takket. Når den er kommet på, vasker jeg ham i vaskemaskinen. Og mon ikke jeg kan finde en stor nøglering som han kan hænge på.
Jeg modificerede arme og ben lidt - lavede bl.a. tæerne længere. Opskriften er fundet på http://www.spudandchloe.com/blog/2009/07/ribbit-free-pattern/

Flere køkkenting


Efter at jeg stolt havde fået anvendt noget garn fra lageret, til et valket sæt med to grydelapper og en ovnhandske gik det igen galt. For jeg var simpelthen nødt til at lave et sæt til. Og det betød at jeg måtte en tur i Netto og købe garn.
Men jeg skyndte mig at strikke sættet så garnet ikke kom til at ligge og vente på lageret ;-). Handske nr. to blev strikket lidt smallere.
Jeg har nu en pose med rester, som måske bliver til et tredje sæt grydelapper...

Vi har fået mus


Hele 4 styks. De blev strikket en aften i begyndelsen af januar. Og så lå de der på sofabordet på rad og række. Men jeg tog ikke nogle fotos, for de skulle jo valkes. Jeg gik i seng. Stor fejl. Næste morgen var der ingen mus... Kattene havde fanget dem - og væk var de. En gang i mellem dukker der en op, og så kommer den i vaskemaskinen - hvis jeg når at fange den. Her er en af dem oppe i vindueskarmen, så må vi se hvor længe den får lov til at bliver der.
Der bliver brugt en del tid på Internettet. Opskriften hedder Felted Mouise og den er gratis - designeren hedder Callyn Meyer. Jeg kan ikke huske hvor jeg fandt den. Har prøvet at google den - men ingen hit.
Garnet er det naturfarvede bulgarske uld fra www.hobistrik.dk

tirsdag den 1. februar 2011

Strikke taske


Nu er det slut med grimme plasticposer, når jeg skal have strikketøjet med i byen.
Tasken er strikket i noget bulgarsk bomuld fra Hobi Strik. Opskriften er gratis og fra Berocco.com