mandag den 22. februar 2010

Og her kommer den så

Og så må I da hellere se vendestriksvesten med korte ærmer. Det er meget, meget længe siden at jeg har strikket noget til mig selv.

Men på januarudsalget fandt jeg en stor pose Viking Naturgarn til 10 kr. nøglet, ovenikøbet i min favoritfarve. Det var ikke til at stå for på en råkold blæsende gråvejrsdag, især ikke fordi jeg faktisk hele tiden fryser, selvom brændeovnen nærmest står og hopper. Her er meget fodkoldt! Jeg havde luret lidt på en vendestriks-opskrift på garnstudio og heldigvis var der også garn til benvarmere m.m.

Den opmærksomme "læser" vil bemærke at jeg faktisk strikkede benvarmerne og pulsvarmerne først. Og benvarmerne bruges allerede flittigt. Jeg skal helt sikkert have lavet nogle flere!

Den er strikket med et personligt tilsnit, idet jeg har puttet lidt ærme i - og tilføjet en hæklet pelskant.



Den har hængt på mig siden den blev færdig!

1 kommentar:

  1. Den er da utrolig flot din vest! Fin ide med de kanter.

    SvarSlet