Det er hårdt at flytte...

Godt at man glemmer det, for ellers turde man aldrig flytte igen!

Efter nogle virkeligt hårde år var jeg i begyndelsen af året fuldstændig bombesikker på at 2010 ville blive et godt år. Men den onde spiral fortsatte og fortsatte og fortsatte...

Til sidst lå jeg helt ned og orkede dårligt at gøre noget som helst. Aldrig før har jeg været så langt nede - hverken økonomisk eller psykisk. Da min bedste veninde - som faktisk var én af de eneste der var tilbage - svigtede mig i den grad, så var jeg pludselig fri - fri for forpligtelser - ingen bånd mere. Mærkeligt nok var det åbenbart det der skulle til for at jeg kunne gøre noget ved min situation. Pludselig gik det stærkt!

Tankerne om at flytte på landet blev pludseligt meget påtrængende. Og efter at have søgt efter en ny bolig i nordsjælland i lkang tid uden resultat blev søgningen udvidet til hele Sjælland. Og den første annonce jeg så var på en lejlighed i Faxe Ladeplads med have ned til Faxe å. Wauw! Men den var selvfølgelig allerede lejet ud...

Ligegyldigt hvad jeg derefter så blev sammenlignet med den - intet lød lige så godt.

Men så skete miraklet - fredag d. 10/9 blev jeg ringet op - vil du have lejligheden i Faxe Ladeplads? JA, JA, JA!!! Lørdag kl. 10 så jeg lejligheden - og sagde JA!
Pudsigt nok så var det lykkedes mig at sælge de 7 Y-stole fra mine forældre for en virkelig god pris om torsdagen - og alle mine mange LP'er og singler om onsdagen. Og derfor havde jeg penge til både depositum og flyttefolk. Mærkeligt som tingene nogen gange flasker sig.

Tirsdag d. 14/9 betalte jeg depositum - og fik nøglen. Og så begyndte jeg ellers at pakke og køre - og pakke og køre. 3x34 flyttede de store ting, kanon flinke flyttemænd! Kan varmt anbefales.

Jeg har knoklet som en lille vild - og jeg har været træt som et alderdomshjem. Jeg er nu ved at være færdig med at pakke kasser ud. Så nu skal jeg til at hænge lamper og billeder op - men det får jeg hjælp til.

Det værste var at der gik 13 døgn før jeg fik Internet...

Det første der skete da jeg endelig var online var at min allerbedste ven Simon skrev på Skype: See you sunday. Hvad??? In DK. Igen hvad??? Det viste sig at han og Mario havde besluttet sig for at køre til DK. Meget mere ved jeg ikke.

Og nu sidder jeg så og opdaterer min blog, istedet for at gå og rode i haven. Jeg glæder mig nemlig uendeligt meget til at se dem - så tiden går alt for langsomt!