tirsdag den 27. april 2010

Strikkeklubben

Der ryger en masse af pindene i disse dage, på trods af at strikkeklubben Hobi tager en del af min tid.
Det er sin sag at indkøbe ting og sager i et land som Bulgarien, når man sidder her i DK, men nu er garn og tilbehør indkøbt. Det var bestemt ikke alt garnet vi kunne få fat i. Vintergarn skal købes om sommeren og sommergarn om vinteren. Og nu er det som bekendt forår.
I dag har jeg modtaget en pakke med prøver af nogle af garnerne - og det ser helt vildt godt ud!
Vi afventer nu transportfirmaets tilbagemelding om hvornår de kan hente garnet. Derefter skulle der kun gå ca. 5 døgn, før jeg kan hente garnet i Greve. Så kryds lige fingre.
Så snart vi ved hvornår garnet kan være her, vil vi indkalde til både en strikkecafé på en hverdagsaften samt åbent hus en weekend, her i Hørsholm.
Hjemmesiden www.hobistrik.dk er kommet op at køre, og her kan man se det garn vi har fået fat i.
Man melder sig ind i klubben ved at melde sig som fan (synes godt om) på Facebook. Søg på "Strikkekubben Hobi" - her kan man også se hvilke garner vi har købt.

1 kommentar:

  1. Jeg vil glæde mig til at komme til strikke-aften hos dig i nærmest fremtid. Så er det vel lovligt at gramse på garn?
    Merete

    SvarSlet