fredag den 2. april 2010

Bolero


Da jeg stod på markedet i Chepelare, havde jeg et billede inde i hovedet af en bolero opskrift på familiejournal.dk. Så da jeg købte disse tre farver var det øremærket til Mia. Den var forbavsende hurtig at strikke selv om garnet er tyndt og det er en str. 8-10 år. Garnet er utroligt blødt og lækkert og har højst kostet mig 16 kr. Se så er der noget ved at strikke! Men når det er sagt så var den møghamrende irriterende at sy sammen. Det er nok de værste sidesømme jeg har præsteret i meget lang tid.
Det grønne garn inspirerede mig til at starte på en sød lille trøje i str. 4 år til min nabo's andet barnebarn Frida. Men efter at have strikket ryggen og det meste af et ærme, strejker fingrene... Håber at det er kortvarig foreteelse. Men må hellere holde en pause fra strikkeriet resten af dagen.
I morgen kan jeg eventuelt prøve at strikke videre på vendestrikstrøjen til mig selv, det er pinde nr. 4 så det går nok.

2 kommentarer:

  1. Super sød bolero, håber du har fået det bedre i dine finger.

    SvarSlet