Viser opslag med etiketten bomuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bomuld. Vis alle opslag

torsdag den 27. maj 2010

En dejlig sommer tunika



Jeg havde travlt op til pinsen for jeg havde besluttet at jeg skulle have denne tunika på til en 80 års fødselsdag om søndagen. Det lykkkedes!
Garnet er rigtigt dejligt at strikke med for det er en smule elastisk. Der er en tråd af polyamid i, som gør at det nærmest glitrer i sollys.
Garnet hedder Lilia og det koster kun 25 kr. for 100 gr. Det er selvfølgelig fra Strikkeklubben Hobi.
Og apropos det med at have strikkede modeller hængende. Samme dag den var færdig solgte jeg garn til en.

fredag den 14. maj 2010

Jeg HADER almindeligt bomuldsgarn


det er uelastisk i en grad så det er svært at strikke med. Så da vi fik dette bomuldsgarn hjem fik det ærligt talt ikke meget opmærksomhed. Men vi var klar over at vi nok hellere måtte have noget "sommergarn" udover bambusgarnet.

Efter et par dage som totalt nybegyndere udi i garnsalg, er vi blevet utroligt meget klogere. Det er ikke nok at have noget ukendt bomuldsgarn liggende. Eller ukendt hvad som helst garn, for den sags skyld. Vi har kun solgt garn der passer til de opstrikkede modeller vi har hængende.

For "folk" vil se det strikket. Ikke bare som en lille strikkeprøve, men som en fiks og færdig model som de kan kopiere...

Så i går måtte jeg bide i det sure æble og finde en opskrift der egnede sig til bomuldsgarn og gå i gang.

OG så skete der det helt vidunderlige at jeg blev helt vildt begejstret for at strikke med Lilia garnet fra Bulgarien. Wauw det er lækkert, det er en smule elastisk og bliver pænt selvom jeg strikker ret frem og tilbage på en rundpind. Det er aldrig sket for mig før. Så jeg glæder mig rigtigt meget til at blive færdig med koften fra Järbo - se jarbo.se der har en hel del gratis opskrifter.

torsdag den 4. marts 2010

Tunika str. 1 år m.m.

Her er den så, den lille grå-lilla-mixede tunika jeg startede på i lørdags. For i dag er det nemlig én af de dage hvor jeg bliver færdig med forskellige projekter :-).

I går lykkedes det mig at starte på en tunika til - i str. 2 år til Frida. Stadig i mix-bomuld fra Kvickly, men denne gang i stærkere farver. Frida's mor er nemlig ikke til pastelfarver. Utroligt som det "trækker" med at få ideer omsat til realiteter... Og så var jeg pludselig oppe på 6 ting på pindene - og det er simpelthen for meget. Så jeg måtte højtideligt love mig selv at starte med at montere mindst to ting her til morgen.

Derfor fik jeg her til morgen monteret tunika'en til Lotte. Jeg er vild med farverne og er rigtigt glad for resultatet. Dernæst fik jeg også monteret en restestrik drenge-sweater til Røde Kors, den er da blevet rigtigt god. Og, og, og jeg er i fuld gang med ribkanterne på babysættet. Mon ikke jeg så får fortsat på hulborten på bindesjalet bagefter?. Nå, det må vise sig.