torsdag den 25. november 2010

En dejlig hue





Sne derude - inspirerer til at strikke en hue...

jeg manglende en hue til den karrygule jakke

Pelshue





Dette var en reel impulshandling...

Men jeg fik pludselig den idé at det måtte kunne lade sig gøre. Og der bar ikke langt fra tanke til handling. Jeg fandt en opskrift på garnstudio.com som bleb modificeret en smule - og efter få timer - Voila - en pelshue/beret

Kaffe Fasset strik





Dette her er faktisk en meget gammel UFO - det er en Kaffe Fasset jakke/frakke jeg startede på i 1984 eller var det i 1985? Ikke til at huske.
Men nu er den blevet færdig - og der er sat for i.
Jeg har brugt en lettere slidt vatteret jakke som for. Så nu kan vinteren bare komme an ;-).
Har ikke meget der passer til, så der er planer om både halstørklæder og meget andet - der matcher...

Bambus - halstørklæde



Der er også røget et superblødt bambus halstørklæde af pindene. Garnet er fra Strikkeklubben Hobi

Halsklud - eller?



Var til julemarked i Roholte og fik selvfølgelig købt lidt garn...Noget mærkeligt noget der var sammensat af mange forskellige kvaliteter. Perfekt til en halsklud - eller hvad man nu kan kalde det?

Mere lunt tilbehør



Der må også noget nyt til når jeg skal have den blåternede jakke på.

Garnet er Hjertegarns raggsok-garn - og der er brugt 3 nøgler - hvilket ikke var nok... Må se at få købt et nøgle mere på tirsdag

Endnu en valket taske







Jeg blev så inspireret at jeg måtte lave en taske til. Denne gang udelukkende i det bulgarske uld.

Varmestuestrik


Mens jeg ikke kunne finde ud af havd jeg skulle strikke - blevd er strikket lidt alligevel...
Her 4 huer og en halsedisse

Jeg er bare så træt af min PC...

Det har taget over en time at lave det foregående indlæg...
Og så måtte jeg ikke en gang udgive det...

Dette skrev jeg d. 25/11-2010. I dag 29/1-2011 forsøger jeg så om jeg kan udgive med Firefox

Ny jakke - ny farve i garderoben = ny taske





Jeg havde en lille strikkekrise før jeg fik en masse stof i "nye" farver. Men efter at jeg har syet to nye jakker, er der gang i strikkepindene igen. Jeg kan ikke bruge min grønne taske til den nærmest karrygule jakke. Så der var ikke andet for end at lave en ny...



Jeg havde fået at vide at man godt kan valke andet end uld, så længe hovedvægten er ren uld. Jeg havde også fået at vide at helt lys uld er sværere at valke end farvet uld. Men jeg havde lyst til at prøve. Det er altid overraskende så meget større man skal strikke tingene.



Jeg har brugt en Drops opskrift og strikket med en tråd af det bulgarske uld og en tråd af det tynde mohairgarn. Tasken blev først vasket på 40 gr. - men det var ikke nok, så den fik også en tur på 60 gr. Det hjalp.

fredag den 12. november 2010

Lidt der luner

Mit nye overtøj betyder at der har været grund til at strikke noget nyt tilbehør.
Her en dejlig halsedisse og nogle pulsvarmere der passer til min nye hjemmesyede uldjakke.
Garnet jeg har brugt er en tråd af det tyrkiske mohairgarn og en tråd af det bulgarske Katrina fra Strikkeklubben Hobi.

Strikkede sjaler



Jeg har strikket to sjaler, men det ene har jeg ikke fotograferet før det blev givet som gave. Det blev ellers rigtigt flot. Øv. Det tog det meste af en uge at strikke det, selvom jeg stort set ikke strikkede på andet.

Det andet i neverkont, som I ser her, kommer jeg nok ikke selv til at bruge, for farverne passer ikke til ret meget af mit tøj. Men jeg har ikke nogen problemer med at strikke, så jeg har til gaver ;-), især ikke når garnet kun koster 20 kr. 100 gram.

Garnet er noget tyndt mohairgarn med metalglimmertråd fra Tyrkiet, som jeg har fundet hos min lokale garn- og stofpusher.

Det findes i mange farvekombinationer, i rigtigt gode farveforløb, så jeg er allerede i gang med at strikke et stjernesjal der passer til den karrygule uldjakke.

Jeg er begyndt at sy


Jeg er meget stolt af mig selv. Jeg er kommet i gang med at sy. En god veninde har foræret mig et ordentlig stak dejlige stoffer, så det var bare at gå i gang.

Det er nok over 30 år siden at jeg sidst har klippet et snitmønster ud.
Jeg lagde hårdt ud og klippede til to jakker. Til den ene, en tyk ulden sag i karrygul, brugte jeg et meget enkelt mønster.




Men jeg løb tør for matchende tråd, så jeg besluttede at kaste mig ud i den blåternede. Den var lidt mere kompliceret. Der har været mange udfordringer med den. Jeg har aldrig arbejdet med strygevlieseline før. Og jeg har aldrig syet et for før. Højt at flyve, dybt at falde - men stoffet havde jo været gratis...

Men det er faktisk gået over alt forventning. Stoffet trækker sig lidt ved lynlåsen og meget ved ærmeropslag og i opslaget forneden. Men det får være. Jeg tror såmænd ikke at det ses når jeg har den på.

Geocaching

Jeg har fået en ny hobby. Jeg er begyndt at dyrke Geocaching. Det handler om at finde "skatte" med sin GPS. Se mere på geocaching.com.
Det er sjovt og udfordrende - og så får man motion. Herligt.
Jeg har givet mig selv en Garmin Asus smartphone, som er meget velegnet til formålet, i fødselsdagsgave. Det betyder selvfølgelig mindre tid til at blogge, med mindre det styrtregner, som det gør lige nu. Så lige nu sidder jeg og forsøger at komme i tanke om hvad jeg har strikket den sidste måneds tid.
Det næste bliver en ny computer. Den, jeg har nu, er dræbende langsom, så det er alt for sjældent, at jeg har tid til at opdatere denne blog.