fredag den 18. december 2009

Sutsko - futsko



Har haft en pose liggende med garn fra en lokal garnpusher. Og nu skulle det være. Jeg skulle strikke pænt store futsko og derefter vaske dem for varmt så de passer til en lille fod...

Skyggestrik



Fik lige en forespørgsel i søndags og en kurv med restegarn. En sweater til en dreng på 4½ år- julegave... Hhmmm - kort varsel. Men nu havde jeg så en chance for at lave mit første arbejde med skyggestrik. Ganske flot hvis jeg selv må sige det.

fredag den 11. december 2009

Trøje repareret


Den opmærksomme læser vil måske huske at jeg på et tidspunkt fik en trøje retur fra Frida's mor. Den var strikket i superwash strømpegarn - men alligevel krøb den ene halvdel da den en dag ved en fejl røg i vakemaskinen på 30 gr. Surt! Men nu er der strikket en ny halvdel - og nu skal den bare strækkes ,-)

Endnu en julegave er klar


Så er der strikket 2 par megastore herresokker ;-)til min venindes voksne søn. Det er altid spændende at se hvordan mønstrene udvikler sig.

Halstørklædet pelsgarn i påfuglemønster "røg" ud af døren inden jeg nåede at fotografere...

Sættet næsten færdigt


Her ses så det næsten færdige sæt. En julegave til frida

En anderledes hue


Jeg havde en del strømpegarn tilbage i samme farver som til en af trøjerne til Frida, så jeg gik i gang med et eksperiment. Ganske vellykket hvis jeg selv må sige det.
Sad lige og funderede over hvad jeg havde fået tiden til at gå med siden sidste blog indlæg. Jeg har bl.a. strikket to sæt babysokker som jeg havde med til en middag sidste fredag - men har glemt at fotografere.

tirsdag den 1. december 2009

Hæklede flag



I dag har jeg fundet en helt vildt inspirerende blog der hedder Karen Klarbæks Verden



Der er et sandt mylder af gode idéer så kig ind og bliv inspireret!


Ihvertfald måtte jeg straks igang med de fine små flag!

Små strikkede gnomer


For et stykke tid siden så jeg på en webstrikker's blog nogle charmerende små fyre. Der var lagt fotos ud med opfordring til at kopiere.

Så det skulle jeg jo lige prøve... Har tilladt mig at modere dem lidt, de har fået næser ;-)

Prøvede også med nogle øjne fra Panduro på de første to, men jeg synes at de er bedre uden. De er strikket i nissegarn eller rester af lignende tykkelse på pinde nr. 2,5

Strikket julestjerne


Inspireret af en mail forleden tænkte jeg at jeg ville strikke en julestjerne. Her er resultatet.
Den er strikket af Nissegarn på pinde nr. 2,5
Jeg startede med takkerne:
Slå 4 m. op
1.p vrang
2.p 1r, tag 1 m ud, strik 2r, tag 1 m ud, 1r
Fortsæt med vrang på ulige pinde og udtagninger efter første og før sidste maske på lige pinde.
Her stoppede jeg med 22 m.
Strik 4 takker til og saml dem på en pind.
Strik 3 pinde i glat og begynd derefter indtagninger på hver lige pind/ret pind efter den første maske på hver af takkerne strikkes 2 ret drejet sammen og før den sidste maske på hver af takkerne strikkes 2 ret sammen.
Når der er 10 masker tilbage trækkes tråden igennem.
Strik en stjerne megen til og sy sammen. Fyld = pladevat.